Fra Shelter Bay marina, Panama
Hvor sejler LOUSILL ?
Anne-Marie og Peter Skov
Sun 27 Jan 2008 00:42
9:21.986N 79:57.045W
Med stor respekt og store øjne, gik vi i går
igennem molerne til Panama kanalen. Vi ligger i en havn lige inden for molen.
Her er der stor forvirring omkring alt papirarbejdet. Vi er
blevet opmålt, chekket for om vi har det korrekte tov, skrevet under på at
hvis der sker skader på skibet ved gennemsejling, fralægges Panama myndighederne
alt ansvar og at vi har plads til en transit adviser ombord.
Lars landede efter en vellykket tur her i Shelter
Bay lørdag eftermiddag og har allerede skiftet farve fra hvid til ildrød. Han
bor de første dage på Blue Raven.
I dag har vi fået visa til kanalen, vi skulle alle
møde op med 2 billeder, pas og 11 dollar. Til gengæld fik vi fire stempler i
passet og skulle afgive et tommeltot fingeraftryk.
Den 27. januar skal det første hold igennem,
det er 15 både, som bliver raftet sammen 3 og 3. Vi hjælper hinanden for der
skal være mindst 5 ombord på hver båd, det betyder at nogen er heldige at få 2
turer igennem kanalen. Peter skal igennem på Baccus, Lars er på Blue
Raven og jeg skal igennem på Anahi. Turen igennem er på ca. 70
kilometer og tager 2 dage.
Vi går igennem de tre første sluser tirsdag den 29,
( fra klokken 18 til 21. Panama tid + 6 timer i DK) hvorefter vi
ankrer op for natten.
Derefter får vi en ny los ombord klokken 4.30 og
sejler igennem søerne ned til de tre sluser ud til Stillehavet. Her samles vi
igen og det er planlagt at vi går igennem Miraflorest Locks imellem kl. 12
og 14 (Panama tid) + 6 timer i DK. Her er der også web camara se: www.pancanal.com og vi er blevet
fortalt at man kan få transit adviseren til at kontakte broen og få dem til at
zoome ind på båden. Vi skal nok vinke til jer.
Imens vi forberder gennemsejlingen
af Panama Canalen er Louise, Kisser, Frank og Victor taget på en tur op i
bjergene. De har fundet et resort her tæt på, i junglen, hvor der kan studeres
fugle, aber, dovendyr og sikkert også slanger. De kommer tilbage til båden
tidsnok til at vi sejler af på tirsdag.
Livet leves
SY LouSill
Peter og Anne-Marie
|