Søndag på Rarotonga.
Hvor sejler LOUSILL ?
Anne-Marie og Peter Skov
Fri 6 Jun 2008 00:41
|
21:12.304S 159:47.084W
Rarotonga er den største af 15 øer på Cook Islands.
På øen bor der 10.000 mennesker, den er på 67 km2 og der går en vej rundt
på øen som er 32 km. Historien siger at øen først blev befolket af folk fra Nuku
Hiva i Marquesas, som kom hertil i deres canoer. Senere i 13 hundrede
tallet kom folk fra Raiatea og Samoa hertil og der var i tiden derefter
stridigheder, som resulterede i at landets befolkning blev delt op i seks
stammer. I dag er dette stadig gældende og systemet med stamme inddeling er et
accepteret tilhørs forhold.
I 1901 blev landet en del af New Zealand og senere
i 1965 et selvstændigt land, dog stadig under Commenwelth.
Søndag havde vi bestemt os for at gå i kirke. 70 %
af befolkningen tilhører den protestantiske kirke. Vi havde hørt at deres sang
var noget helt specielt. Næsten alle der kom til kirke var klædt i helt
hvidt fra top til tå. Vi hørte senere at grunden til at de var klædt i hvidt
var, at der var altergang efter sermonien. Det foregik på en blanding af
Maori og engelsk. Sangene blev vist på en projektor og alle sang på fuld hals,
rigtig smuk sang, så man næsten fik klump i halsen og gåsehud.
En halv time inde i sermonien kom der et par ind
som vi synes vi havde mødt før........Vi så dem kun fra ryggen så der gik lidt
tid før det fald på plads. Det var Claude og NouNou fra Raiatea. Vi kunne ikke
tro vores egne øjne, at de var her og vi havde sejlet i 4 døgn og ikke været i
kontakt med dem siden vi tog fra Raiatea........mærkeligt. Bagefter var der
gensynsglæde, vi havde ikke regnet med at se Claude og NouNou og de havde
bestemt heller ikke regnet med at løbe ind i os, kunne vi se på deres ansigsts
udtryk, da de kom nærmere. De havde aldrig før været på Rarotonga, men havde
været der en lille uge. Havde tilfældigt spurgt hvor man kunne komme i kirke,
var taget derhen, men der var total fyldt op i kirken, var kørt tværs over øen
for at komme til en anden kirke, ( hvor vi sad tre bænke bagved) Vi blev
enige om, at der måtte være en eller anden oppe i skyerne, der havde bestemt at
vi skulle ses igen. Efter kirkegang blev alle gæster, vi var en del fra BWR,
inviteret hen i søndagskolen som lå bagved kirken, til kage-,
sandwich-, frugt-, te- og kaffebord. Et overflødighedhorn af alle
lækkerier. Vi blev budt velkommen til øen og fik at vide at det var deres
tradition at invitere gæster i kirken til mik
efter gudtjenesten.
Vi mødtes senere på deres hotel til en
hyggelig aften.
Ship Øhoj hvor det går!
Signe, Jakob, Peter og Anne-Marie
----
|