På vej mod Nongsa Point

Hvor sejler LOUSILL ?
Anne-Marie og Peter Skov
Mon 3 Nov 2008 10:11
02:25.308S 108:58.764E
 
Tidlig i går morges, hev vi ankeret op af Kumai floden mudrede vand. Vi er på vej til Nongsa Point, vores sidste stop i Indonesien. Inden da har vi været nogle dage i Borneo, hvor vi besøgte, Tenjung Putting National Park, som er hjemsted for et orangotang reservat. Det er det sidste sted udenfor Afrika, hvor man kan se orangotangs i deres naturlige omgivelser. Dybt inde i junglen lever disse 95% menneskelige væsner en sorgløs tilværelse. Mange af dyrerne er blevet bragt ind, efter skovbrande eller træfældninger, også fra Jawa og Sumatra. Træerne er ironwood og er et meget eftertragtet træ. Der sker ulovlig træfældninger hver dag, endog indenfor nationalparken.
 
For at komme ind i junglen, sejlede vi ca 30 kilometer op ad floden Sekoryer i en lille flodbåd. Flodbåden kaldes en klotok, det er en 2 etagers træbåd  ca 8 meter lang og 2,5 meter bred. Øverste etage var vores hjem i to dage. Natten tilbragte vi også på båden. Der blev sat myggenet op og en madras blev fundet frem. Her kunne vi ligge og lytte til alle lydene i junglen, og blev om morgenen vækket af abebrøl og tusindvis af fugle. I underste etage boede kaptajnen/kokken, styrmanden og  guiden. Hjemme på Lousill var der vagt i 24 timer i døgnet, af en fjerde i teamet. Vi fik serveret dejlige mad, tilberedt af kokken nede på uderste dæk på 2 petroleumsblus. Vi tog afsted tidlig morgen og sejlede 5 timer op til Camp Leakey, som er der hvor dyrerne bliver bragt til i første omgang. Camp Leakey blev startet af en canadisk professor DR Biute Mary Galdikas i 1971. Folk fra hele verden, kommer her og arbejder frivilligt nogle måneder for at kunne observere orangutang.
Det var en meget stor oplevelse at komme, så tæt på disse skabninger, det har taget et par dage at fordøje oplevelsen. En times gang ind i junglen var der en fodringsplads. De fleste Orangotanger kendte hvis klokken for de stod og ventede på os eller var det bananerne.
 
Tilbage til båden sejlede vi ned til en anden station, hvor vi lå for natten. På vej ned af floden, så vi gibbon aber der benyttede uroen i vandet til at krydse floden for så var de  sikre på at der ikke var nogle crokodiller lige der. Masser af fugle, sommerfugle og måske en krokodille.
På station to var vi heldig at den største af hannerne og "kongen" Doyok hed han, var sulten nok til at komme hen til fodringspladsen. Den åd bananer i næsten en time, altimens den studerne os der stod og så på. Alle de andre aber holdt sig pænt på afstand indtil han var mæt, dererfter delte han pænt ud af resterne og så sløvt til at de alle fik en del af maden.
 
Efter frokost den sidste dag, var vi på besøg i en landsby i udkanten af parken. En meget stor oplevelse at se hvordan man lever i år 2008 i junglen, med mobiltelefon og enkelte parabolantenner. Husene var små træhytter på pæle. Igennem landsbyen løb floden, vandet var mørkebrunt, her vaskede de sig, fiskede og sejlede. Det var dog ikke til at bruge som drikkevand, det måtte de hente  fra en brønd et stykke udenfor landsbyen. I landsbyen var der en butik med sourvniers, orangotanger skåret ud i træ, forskellige størrelser, enkelte tshirts og det var det. Det er det første sted vi har været, hvor vi ikke er blevet bombarderet med alskens sager. 
Sidste stop for vores eventyr på floden var et informationscenter for parken. Det var dog lukket, der var ikke lige nogen, der synes det var så nødvendigt at vedligeholde det. Vi blev fulgt ind i junglen af en ranger, som fandt et sted hvor orangotangerne kom frem, når han kaldte. Snart begyndte trækronerne at bevæge sig og frem kom de en efter en for at få mad. Igen kiggede de på os og hvad mon der foregår inde bag ved pelsen? Man bliver helt ydmyg og forlejen når man får øjenkontakt med en kæmpe han.
 
Tilbage til båden, godt trætte, gjorde vi hurtigt klar til afgang. Vi havde ikke lyst til at bruge en ekstra dag på at besøge Kumai by.
Vi er nu på vej til Nongsa Ponit, som ligger godt 4 dages sejlads fra Kumai. Der er ikke meget vind, det Syd Kinesiske hav er fuldstændig blank, vi motorsejler, desværre med 1,5 knobs modstrøm.
Natten er meget "underholdende" med tusindvis af fiskerbåde omkring os.
 
Ship Ohøj fra LouSill
 
Peter og Anne-Marie