Dag 10 på Atlanten snart halvvejs til Caribien

Hvor sejler LOUSILL ?
Anne-Marie og Peter Skov
Mon 26 Nov 2007 11:18
19:08.494N 35:12.443W
 
Passatvinden blæser som den skal, og vi holder en god fart.
I går fik vi en meget stor fisk på krogen, men desværre ville den ikke med op på middagsbordet. Den havde andre planer, nemlig at trække fiskestang, båd og alt med nedad hvis det stod til den. Der er 5 km. dyb vand, så der er plads nok til at lege med os. Da den havde trukket 200m line ud sprang den.
Jo hurtigere vi sejler, desto større er fiskene. Fra vi får bid til sejlene er rullet ind og båden ligger nogenlunde stille, går der ca. 100 meter. I den tid ruller linen bare ud, hvorefter kampen starter.
 
Med den fart vi går i dag skulle vi være halvvejs til Caribien kl. 20.00 lokal tid (kl. 23.00 dansk tid).
Det bliver fejret ombord med champagne og tun cappachio (tun fanges idag) oliven m.m. og calypso musik. Hvis I vil være med tænker vi naturligvis også på jer kl. 23.00. 
 
Her til morgen var det ægvendingsdag! Vi har naturligvis æg med til hele turen, og hver 4. dag skal de vendes, så holder de til hele turen over.
Selvom vi har mange faciliteter ombord og er glade for det, er vi også forberedt på at ting kan gå i stykker. Derfor har vi alternative muligheder med mad, indkøbt vand osv. Skulle det helt store uheld være ude, at et lyn ødelagde hele el-systemet ombord, er vi også forberedt på det. F.eks i tordenvejr skal håndGPS´n og sattelittelefonen lægges i microbølgeovnen, dog ikke tændt, for at få den elektriske afskærming (farady bur) som en microbølgeovn har - normalt for, at microbølger ikke kan kommer ud.
 
Vi får regn sidst på dagen og aften - det glæder vi os efterhånden til!
 
Skulle I have lyst til at stille os nogle spørgsmål, er I velkommen til at e-maile til os.
 
Jo, liver kan leves!
 
Besætningen på S/S "Lousill"